Le Klint

Le Klint er en dansk designklassiker og med mange år på bagen en anerkendt virksomhed, med deres store speciale i designlamper. Le Klints historie stammer tilbage fra 1900 tallet, hvor civilingeniøren P. V. Jensen-Klint foldede en lampeskærm til beklædning af hans petroleumslampe. Dog var det først i årene omkring 2. verdenskrig at Klint familien valgte at gøre en forretning ud af deres foretagende. I dag er den danske designvirksomhed kendt for deres lamper og lampeskærme af høj kvalitet og design.

Vil du vide mere omkring vores udvalg så er du velkommen til at kontakte os her.






LE KLINT HISTORIE

Le Klint og deres historie går tilbage til 1943, hvor virksomheden blev etableret og siden dengang har de været en af Danmarks fornemme og anerkendte ambassadører for håndværk og design. DNA’et bag en Le Klint lampe kommer i høj grad fra den ikoniske foldeteknik, som dannede grundlag for opstarten tilbage i 1900 tallet. Der bliver dog konstant udfordret på fremstillingsmetoder, former og funktioner, så der er sikret en produktudvikling, der også går hånd i hånd med den moderne teknologi.

Le Klint er med deres smukke design og håndværk også en del af de kongelige hofleverandører. Dronning Margrethes første besøg hos Le Klint var tilbage i 1980, men Le Klint modtog dog først i 2003 overrækkelsen som Kongelighofleverandør. Le Klint har gennem tiden leveret mange lamper til Hoffet som idag er at finde på blandt andet, den kongelige salonvogn samt i Københavns lufthavn i modtagegemakkerne.

LE KLINT LAMPER


I dag er Le Klint en veldrevet og moderne virksomhed, der har et stort sortiment indenfor lamper og belysning. Når du går på opdagelse i det klintske univers, vil du finde alt fra en moderne Le Klint pendel til en klassisk Le Klint bordlampe. Virksomheden har hovedkontor i Odense, og som en af de få design brands, har de også valgt at holde fast i at have produktionen af deres lamper i Danmark, som ligeledes er placeret i den fynske by.

I fremstillingen af alle Le Klint lamper holdes der fast i en stærk tradition inden for godt håndværk. Uanset om du vælger en Le Klint standerlampe, Le Klint væglampe eller en helt tredje model, kan du være sikker på at få en lampe, som er indbegrebet af originalitet og autenticitet. Det er de såkaldte foldepiger, der står for at folde de unikke lampeskærme, og ingen andre steder i Odense, har man bevaret dette håndværk. Det er endnu ikke lykkedes ingeniører at lave maskiner til denne process, og det er derfor ikke et håndværk man bare lige slår af banen. Det gør en Le Klint lampe helt unik!

PRYD HJEMMET MED EN IKONISK LE KLINT LAMPE


Le Klint har gennem tiden fremstillet mange lamper, der hver i sær er helt unikke med deres eget særpræg. Den ikoniske Le Klint sakselampe, der blev designet af Erik Hansen i 1952, er karakteriseret ved den særlige harmonika funktion, der gør at lyskilden kan trækkes ind og ud alt efter hvor lyset ønskes. Hos Jacobsen Plus findes også Le Klint Lamella, der både fås som pendler og væg/loftlampe. Med inspiration fra de fine læg, der findes på undersiden af en svampehat har denne lampeserie en utrolig blød og dragende struktur, der får det retro og moderne til at mødes.

Vi tilbyder lamper som Le Klint Carronade, der har et markant og udfordrende design, Le Klint Swirl med et moderne og æstetisk udtryk og mange andre af de klassiske og nye designs fra den kendte danske lampeproducent.








Indkøbskurv