I 1912 blev Finn Juhl født, og efter at hans far havde forbudt ham at jage en karriere inden for kunsthistorie, blev det istedet møbeldesign og arkitektur der fangede Finn Juhls interesse. I løbet af 30’erne var han i gang med hans uddannelse, men efter både at have haft jobs ved Københavns Lufthavn, samt DR, havde han ikke tiden til at kunne færdiggøre sin uddannelse. Det betød, at han aldrig modtog nogle beviser for sine evner. Det var ikke før 1943 i hvert fald, hvor han fik æren af at modtage C.F. Hansen prisen for unge arkitekter. Efter at han i løbet af 1940’erne skabte flere ikoniske møbler, herunder eksempelvis Finn Juhl pelikanen, fik han i starten af 1950’erne sit største internationale gennembrud. Det skete i form af opgaven, som lød på at skulle designe alt indhold til The Trusteeship Council Chamber i FN bygningen i New York.
Finn Juhls design
Finn Juhls design var altid meget særpræget. Det var nytænkende, og hans designs var generelt set kendetegnet ved, at lege med elementer som både materiale, farver, former og vinkler. Hans mål med hans møbler var ofte, og at få forbrugeren til at flyde i møblet. Ved mange af Finn Juhls møbler, er sædet og ryglænet næsten usynligt forbunde. Det er helt tydeligt at han så møbler som kunst, mere end han så det som praktiske møbler. Det er dog ikke ensbetydende med, at han gik fuldstændig på kompromis med komforten. Når du sætter dig i en
stol eller
sofa fra Finn Juhl, vil du straks få den føromtalte flydende fornemmelse, og mærke at kvalitet, komfort og kreativitet sagtens kan kombineres.
Finn Juhls møbler
Igennem tiden har Finn Juhl skabt utallige møbelklassikere, men der er ingen tvivl om, at der er nogle få stykker, som virkelig var skelsættende for hans karriere. Pelikanen fra 1941, som dermed var en af hans første møbelkreationer, er nok den mest ikoniske af dem alle. Kombinationen af, at dette var hans debut møbel, samtidigt med at kvaliteten og kreativiteten var på et så højt niveau, var nok en af hovedårsagerne til, at netop dette møbel blev sigende for resten af hans karriere. Det er dog ikke kun Pelikanen, som Finn Juhl bliver huske for. Også France stolen fra 1956, er en af de møbler, som du kan finde i mange danske og internationale hjem. Det er en af hans mest solgte møbler overhovedet. Du kan se disse to fantastiske stole, samt en masse af hans andre fantastiske sofaer, stole,
borde, skænke og meget mere herover.