House of Finn Juhl

I 2001 fik House of Finn Juhl overdraget de eksklusive rettigheder til at producere og relancere Finn Juhls skulpturelle og ikoniske designmøbler. Dette var en milepæl for virksomheden, der siden da har arbejdet utrætteligt på at fremstille og genintroducere disse fantastiske møbler til et moderne publikum. House of Finn Juhl har formået at bevare Finn Juhls arv og værdier, samtidig med at de tilpasser sig nutidens designverden. I dag består den unikke kollektion af mere end 40 klassiske mesterværker, som produceres med den yderste respekt for den oprindelige arv og strenge krav til kvalitet. House of Finn Juhl fremhæver deres dedikation til at arbejde med førsteklasses materialer og teknikker, hvilket sikrer, at hvert enkelt møbel lever op til de høje standarder, som Finn Juhl satte for sine kreationer. Møblerne bliver hovedsageligt produceret i Danmark på deres værksted i Ringkøbing, og de polstrede møbler håndsyes efter de samme danske traditioner. Se det store udvalg af Finn Juhl møbler nedenfor.






OM FINN JUHL


Finn Juhl blev født i København d. 30 januar 1912. Finn Juhl blev optaget som bygningsarkitekt ved Det Kongelige Kunstakademi, selvom han oprindeligt ønskede at være kunsthistoriker, men det vill hans far ikke tillade. På kunstakademiet mødte han blandt andet arkitekten Vilhelm Lauritzen, som var en af datidens mest indflydelsesrige funktionalister. Finn Juhl blev ansat på hans tegnestue, og var en del af store projekter som Københavns lufthavn og Radiohuset. Han brugte alt hans tid på tegnestuen og fik aldrig færdiggjort hans uddannelse.

Han var ikke skolet indenfor møbeldesign, men trods det fandt han altid en vej igennem de udfordringer han stødte på og arbejdede altid ud fra det bærende og det bårne element. Tages der et kig på Finn Juhl lænestol 45, kan man også se hvordan møblet har en svævende effekt med sædet løftet fra stellet. Om der er tale om en Finn Juhl skænk, et bord eller en stol har kunst altid været kilden til hans inspiration i alle møbler.

HOUSE OF FINN JUHL


Rejsen omkring House of Finn Juhl begyndte for alvor i 1998, hvor Finn Juhls enke, Hanne Wilhelm Hansen, kontakede Henrik og Ivan om et ønske om at få produceret en 57 sofa. Et venskab begyndte og i 2001 overdrog hun dem alle rettigheder til at producere Finn Juhls møbler. House of Finn Juhl relancerer i dag møblerne i samme kvalitet og med de samme værdier, som de oprindelige.

De mest avancerede og komplicerede møbler, som Høvdingestolen og 45-stolen bliver produceret i Yamagata i Japan af dygtige medarbejdere. Ved disse møbler har House of Finn Juhl valgt at drage nytte af den moderne teknologi som kombineres med sirligt manuelt håndværk. Uden den tilgang ville det ikke være muligt at opnå det fantastiske finish, som Finn Juhl møblerne i dag kendes ved.

Alle kollektioner, fra en Finn Juhl stol til en Finn Juhl sofa, er lavet med udgangspunkt i de oprindelige møbler fra hans private hjem, original tegninger og private samlinger. I visse tilfælde er House of Finn Juhl nødt til at tænke sig til, hvordan Finn Juhl ville have gjort tingene.

HØVDINGESTOLEN OG PELIKAN STOLEN


Høvdingestolen og Pelikan stolen er to af Finn Juhls mest kendte værker. Pelikanstolen blev designet i 1940 og var nok det af hans værker, der på daværende tidspunkt var mest forud for sin tid. Stolen afspejler i høj grad den kærlighed Finn Juhl havde til den skulpturelle og frie kunst.

Høvdingestolen kom senere og blev præsenteret i 1949, hvor den i høj grad var en markering på en fornyelsen indenfor dansk møbelkunst. Den er en af hans største mesterværker og er også hovedårsagen til at Finn Juhl blev betragtet som faderfiguren indenfor den danske designtradition, særligt internationalt.

Finn Juhl Pelikan stolen og Høvdingestolen er ikoner, som du begge finder her på siden.

FINN JUHL MØBLER


Finn Juhl har gennem tiden designet en lang række møbler, som du finder et udvalg af hos os. Udover de to ovennævnte lænestole er også Finn Juhl 45 kendt for at være en af de mest revolutionerende, når der tales om dansk møbeldesign. Mellemrummet der er mellem sædet og stellet skaber et elegant og stærkt formsprog, som Finn Juhl længe havde eksperimenteret med at få til at lykkedes. På siden findes også France Chair af Finn Juhl. En lænestol, der oprindeligt var designet til USA, hvor man skulle samle møblet selv ved dets ankomst.

Vi tilbyder også Finn Juhl skrivebord i Nyhavn serien, der er kendetegnet ved de utroligt mange muligheder, og det er helt op til dig at vælge størrelse, bordplade og skuffekassette. Som supplement kan vælges en Finn Juhl spisestol, som ligeledes er velegnet som skrivbordsstol. Her kan blandt andet nævnes den ikoniske Egypter stol.

Finn Juhl bakkebord er også et af de multifunktionelle møbler, som enten kan bruges i kombination eller enkeltstående. Den aftagelige og vendbare bakke gør det desuden let at servere for gæster. Du kan også tage en velfortjent pause i en af de smukke sofaer, hvor blandt andet Poetsofaen, Finn Juhl Baker og Lillemor er klassikere man ikke kan undgå at tænke på, når man nævner Finn Juhl.

Kort om House of Finn Juhl



Hvad kendetegner House of Finn Juhl?
I 2001 fik House of Finn Juhl overdraget rettighederne til at producere og relancere Finn Juhls skulpturelle og ikoniske møbler af hans enke Hanne Wilhelm Hansen. I dag består den unikke kollektion af mere end 40 klassiske mesterværker, som House of Finn Juhl producerer med yderste respekt for den oprindelige arv og strenge krav til kvalitet. For House of Finn Juhl har arbejdet med Finn Juhls designs været en rejse ind i hans univers, hvor House of Finn Juhl konstant overraskes af former, æstetik og unikke detaljer.

Hvad gør House of Finn Juhl til et unikt brand?
De æstetiske, funktionelle og kvalitetsrige møbler gør House of Finn Juhl til et unikt brand. Når Finn Juhl designede møbler arbejdede han ofte med to elementer: det bærende og det bårne. Hos flere af hans stole ses således, hvordan sædet er løftet fra stellet, hvilket giver møblerne en svævende effekt. Dette er blot et af mange eksempler på, hvordan Finn Juhl brød med de konventionelle arbejdsmetoder og fandt sin inspiration i kunsten.

Hvilke ikoniske møbler har House of Finn Juhl lavet?
Finn Juhl er især kendt for værkerne høvdingestolen og pelikanstolen. Høvdingestolen udstråler storhed og er i sig selv et rum fyldt med symboler inspireret af våben og skikke fra fremmede kyster. Stolen er lavet af teak og valnød. Pelikanstolen har en organiske form, som er et godt eksempel på Finn Juhls stærke inspiration af den moderne frie kunst. Pelikanen er, typisk for Finn Juhl, meget komfortabel og fremstillet efter bedste håndværkertradition med håndsyet betræk.

Hvor kan man købe House of Finn Juhl møbler?
Du finder et stort udvalg af kvalitets møbler fra House of Finn Juhl hos JacobsenPlus. Møblerne er lavet af kvalitetsrige materialer og i smukke designs, som du får glæde af i mange år frem. Hos JacobsenPlus har du også mulighed for at lade dig inspirere af de mange andre brands og for at finde inspiration til, hvordan produkterne kan indgå i din boligindretning. Du opnår gratis fragt ved køb over 1.500 kr.








Indkøbskurv