Kaare Klint
Kaare Klint kaldes ofte den moderne møbelkunsts fader. Han grundlagde Kunstakademiets Møbelskole og viste dermed vejen frem for flere af Danmarks helt store designere, som eksempelvis
Hans J. Wegner. Kaare Klint er manden bag designikoner som Faaborgstolen fra 1914 og Safaristolen fra 1933, som i dag produceres af
Carl Hansen & Søn. Han tegnede også de klassiske lamper LK 101 "Frugtlygten og LK 306 "Kiplampen" for
Le Klint. Gennem tiden har Kaare Klint haft mange designere under sine vinger, og som professor for Royal Academy of Fine Arts Furniture School har han haft en større indflydelse på dansk design end nogen anden. Du kan læse mere om denne ikoniske designer nederst på siden, eller du kan blive inspireret af de fantastiske produkter herunder.
Historien om Kaare Klint - En ikonisk forgangsmand
Kaare Klint blev født i 1888, og siden hans første design til Faaborg Museum i 1914, havde han travlt med at revolutionere designverden. Som søn af en arkitekt, har Kaare Klint helt fra barns ben fået den kreative tilgang til tingene implementeret i sin opvækst. Han tog de ældre og mere gammeldags elementer af design, kombinerede det med inspiration fra kulturer over hele verden - og endte med at kreere tidløse designs, som her 100 år senere stadig pryder indretningen i hjem verden over. Ud over sine egne designs, har hans indflydelse på nyere designere nok været det, som har gjort ham til den ikoniske foregangsmand, vi husker ham for, og Kaare Klint vil altid stå som én af dansk designs allerstørste.
Kaare Klint produkterne - Kreativ innovation.
Kaare Klints egen produkter opnåede som nævnt også stor anerkendelse. Selvom det gennem tiden blev til rigtig mange kreationer, er der specielt tre produkter, som har taget verden med storm. Frugtlygten er Kaare Klints største succes inden for lampedesigns, mens han på stolefronten har opnået størst succes med Faaborgstolen og Safaristolen. Specielt Kaare Klint Safaristolen fra 1933 står som et lysende eksempel, på Kaare Klints evner til at fange en ånd i sine designs, der holder i flere generationer. Med massiv træ og lærred som hovedelementerne designet. Skulle du have nogen spørgsmål til udvalget eller til Kaare Klint, så tøv endelig ikke med at tage fat i vores medarbejdere.