Nanna Ditzel

Når det kommer til danske kvinder i designverden, er der ingen over Nanna Ditzel. Hun har i årtier fortryllet det danske, skandinaviske og globale marked, med et hav af formidable postmoderne møbeldesigns. Hendes designs er karakteriseret ved en kombination af skandinavisk minimalisme og en legende tilgang til former og farver. Nanna Ditzel var ikke bange for at eksperimentere med nye materialer og teknikker og skabte dermed innovative og tidløse møbler, der stadig er relevante og eftertragtede i dag. Du kan se alle produkterne herunder nu, eller læse mere om Nanna Ditzel nederst på siden, hvor du kan hører mere om historien bag denne fantastiske designer.






HISTORIEN OM NANNA DITZEL


Nanna Ditzel (1923-2005) Danmarks måske mest anerkendte kvinde inden for dansk design.
På trods af at kreativiteten flød i hendes årer, formåede hun stadig at skabe møbler, der var lige så funktionelle, som de var visuelt vidunderlige. Det har høstet et utal af priser og hæder af sig, og når man ser på nedenstående udvalg, forstår man udmærket hvorfor. Her på JacobsenPlus kan du blandt andet finde Nanna Ditzels Trinidad stol, der nok er hendes mest udbredte og genkendelige serie.

Nanna Ditzel var udlært møbelsnedker og blev uddannet møbelarkitekt fra Kunsthåndværkerskolen i 1946. Under studiet mødte Nanna sin kommende mand og i 1946 giftede Nanna og Jørgen Ditzel sig. Samme år stiftede de deres egen tegnestue, hvor de frem til 1961, hvor Jørgen døde, designede de sammen smykker, tekstiler og møbler.
Hun var aktiv gennem hele sit liv, og i en alder af 70 år var hun stadig frontfigur i fornyelsen af dansk design i 90'erne. Ditzel mente at møbler skulle glæde mennesket lige så meget som det skulle klæde rummet.
Nanna Ditzel modtog talrige priser heriblandt i 1990 guldmedaljen i den Internationale Møbelkonkurrence, Japan for Bænk for To og Danmarks højeste designanerkendelse ID-prisen i 1995 for Trinidad. I 1996 blev hun udnævnt til Honourable Royal Designer ved Royal Society of Arts i London og i 1998 fik hun tildelt Kulturministeriets livslange arbejdslegat.



NANNA DITZELS STOLE


Den største grund til powerkvinden Nanna Ditzels enorme succes, er hendes evne til at designe møbler, som visuelt er en fryd for øjet, samtidig med at komforten er helt i top. Det har resulteret i et hav af anerkendelse, og i samarbejde med Fredericia Furniture, blev Trinidad stolen kreeret. Denne stol modtog blandt andet ID-prisen i 1995, hvilket er den størst mulige anerkendelse for en dansk designer. Stolen har med sin gennembrudte finer, skabt et spil mellem lys og skygge, der er faldet i god smag, specielt på det danske marked. Derudover kan du også finde Trissen fra 1963, der passer perfekt ind i nutidens nordiske og minimalistiske stil, med sine runde og bløde former. Har du spørgsmål så tøv ikke med at tage fat i vores eksperter.



NANNA DITZEL HØJSTOL


En højstol i lækkert dansk design? Så se denne Nanna Ditzel højstol fra Carl Hansen og Søn.
Den smukke højstol er tegnet af Nanna & Jørgen Ditzel i 1954 og laves i lakeret bøgetræ med rem i cognacfarvet kernelæder. Der medfølger 3 plader i rustfrit stål, der kan bruges til navnegravering. Stolen fodstøtte kan justeres i 3 højder.



NANNA DITZEL LÆNESTOL


Er du på udkig efter en Nanna Ditzel lænestol, er Ditzel Lounge Chair i lammeskind måske stolen for dig. Stolen blev lanceret d. 1. Oktober 2020 og fås her hos Jacobsen Plus. Denne lænestol fra Nanna Ditzel er en ny version i fuldt polstret blødt lammeskind med ben i valnød eller egetræ.

Nanna Ditzel tegnede stolen i 1953 sammen med sin mand Jørgen Ditzel. Stolen er i dag et moderne bud på den traditionelle lænestol hvor bløde former og indbydende look gør den oplagt som siddeplads og æstetisk smukt pausested i hjemmet.



KØB NANNA DITZEL HOS JACOBSEN PLUS


Drømmer du om et møbel fra Nanna Ditzel? Lige meget hvilket møbel du er blevet vild med, ved vi at en investering i dansk design kræver lidt ekstra overvejelse og vejledning. God service og rådgivning er vigtigt for os her hos Jacobsen Plus. Derfor ønsker vi at give dig den bedste oplevelse når du handler hos os. Du er derfor altid velkommen til at få rådgivning online eller i vores butik hvor du også har mulighed for at se det store udvalg af designmøbler som f.eks. En Nanna Ditzel stol. Vi leverer gratis dine møbler direkte til døren ved køb over 1.500 kr. Se også vores score på Trustpilot, hvor mange tilfredse kunder har anmeldt os.



Ofte stillede spørgsmål



Hvordan startede Nanna Ditzels karriere inden for design?

Nanna Ditzels karriere begyndte, da hun studerede møbeldesign på Kunstakademiets Møbelskole i København under ledelse af den berømte designer Kaare Klint. Efter endt uddannelse i 1946 dannede hun et designpartnerskab med sin daværende mand, Jørgen Ditzel. Sammen skabte de en række banebrydende møbler og tekstiler, der satte Nanna Ditzel på verdenskortet som en af de førende designere i Danmark og internationalt.



Hvad kendetegner Nanna Ditzels designstil?

Nanna Ditzels designstil er kendt for sin skandinaviske minimalisme kombineret med en legende tilgang til former og farver. Hun eksperimenterede ofte med nye materialer og teknikker og skabte innovative og tidløse møbler, der er både æstetisk tiltalende og funktionelle.



Hvad er nogle af Nanna Ditzels mest ikoniske møbler?

Nogle af Nanna Ditzels mest kendte møbler inkluderer Trinidad stolen, Hængestolen og Bænk for to. Disse designs har opnået ikonisk status og er eftertragtede af samlere og designentusiaster over hele verden.



Arbejdede Nanna Ditzel kun med møbler?

Selvom Nanna Ditzel er mest kendt for sine møbeldesigns, arbejdede hun også med en bred vifte af andre produkter, herunder smykker, tøj og stofdesign. Hendes alsidighed og evne til at mestre forskellige materialer og teknikker er en af grundene til hendes succes og varige indflydelse på designverdenen.










Indkøbskurv

Trustpilot ★★★★★

30 dages fortrydelsesret

Gratis fragt over 799,-

*Gælder på varer der sendes til pakkeshops.