Historien bag Mogens Lassen
Mogens Lassen blev født i København tilbage i 1901. Her voksede han op med en interesse for arkitektur, og alle hans lommepenge blev brugt på bøger omkring dette. Derfor var det helt naturligt for Mogens Lassen, at han som 18-årig tog sin uddannelse på det tekniske gymnasium, hvorefter han tilbragte de næste år på forskellige tegnestuer. Dette betød bl.a. at han fik et ophold i Paris mens han var hos tegnestuen Christiani & Nielsen, og her fandt Mogens Lassen stor inspiration i Le Corbusiers værker, som havde været med til at revolutionere den franske arkitektstil. Det gav Mogens Lassen en masse ideer, og da han kom tilbage på dansk grund begyndte han sin innovative tegninger af betonvillaer. I en alder af 34 år, oprettede Mogens Lassen i 1935 sin egen tegnestue. Herhjemme er han i dag nok mest kendt for sine designs af boligartikler, men det skyldes faktisk kun barnebarnet Søren Lassen, at vi overhovedet kender til dem.
Mogens Lassen – Dansk design i særklasse
I starten var det nemlig kun familien Lassen selv, som kendte til de ikoniske Kubus. Selvom Kubus blev tegnet helt tilbage i 1962, var det ikke før 1980’erne, at de blev sat i produktion. Det var Mogens Lassens barnebarn Søren, som valgte at sætte gang i en større produktion af produkterne. De første mange år var de ikke specielt udbredte, men i takt med udvikling i den nordiske boligindretningsstil, skete der i 2010’erne pludselig noget. Siden 2011 er salget nemlig vokset med over 80 procent om året. Med andre ord kan man sige, at Mogens Lassen var langt foran sin tid. Ud over Kubus, som med sine præcise og minimalistiske linjer passer perlige ind i den moderne nordiske stil, har Mogens Lassen også lavet hylder. Frame-serien blev også en stor succes, med udgangspunkt i den samme rene og minimalistiske stil som man finder i Kubus produkterne. Derudover har Mogens Lassen også lavet alt fra stole og borde til plaider og vaser.