Holmegaard

Holmegaards Glasværks historie starter i 1823, da Lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe ansøger den danske konge om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose. Samme år dør Lensgreven uden at have fået svar på sin ansøgning. Hans enke, Henriette Danneskiold-Samsøe modtager kort tid efter kongen tilladelse, og hun beslutter at videreføre projektet.

Holmegaard tilbyder glas af højeste kvalitet, både mundblæst og maskinlavet. Hvert stykke mundblæst glas er helt unikt og håndlavet af glaspusteren. Luftbobler i glasset er derfor uundgåelige og giver en charme til glasset.