George Nelson, der blev født i 1908 og døde i 1986, var en af grundlæggerne af den amerikanske modernisme. I 1930 åbnede George Nelson et arkitektkontor i New York, hvor han drev sin egen design og arkitektvirksomhed. Nelson er blandt andet kendt for at have arbejdet i 25 år for den amerikanske møbelproducent Herman Miller. Blandt Nelsons største designs er blandt andet ‘The Coconut Chair’ fra 1956 og ‘Marshmallow Sofa’ fra samme år. Udover disse har Georg Nelson designet et væld af letgenkendelige borde, vægure og bordure. Især Nelsons ure er ganske særprægede, da de ofte er designet med mange farver, specielle former og dyremotiver.
Georg Nelson står også bag den elegante og smukke ‘Bubble Lamp’, formgivet tilbage i 1952. Du kender den måske fra producenten
HAY, som har taget Georg Nelson’s design og fortolket det i hvide pendler, som fås i flere forskellige former og størrelser. I samme stil finder du lamperne ‘Ball Bubble’ og ‘Cigar Bubble’ som på samme måde kombinere enkelthed og elegance. Georg Nelson står hermed bag en utrolig smuk lampeserie, som med sit behagelige lys er en oplagt lampe til stuen, køkkenet eller entréen.