Skærme fra Le Klint er en stor del af virksomhedens DNA, og de håndfoldede skærme har været med lige fra starten af Le Klints historie i 1943. Le Klint skærme er håndfoldet i produktionen i Odense, og det kræver både træning og store fingerfærdigheder at mestre det gamle håndværk, som det kræver at folde de smukke lampeskærme. Hos Jacobsen Plus finder du et udvalg af Le Klint lampeskærme i forskellige modeller, størrelser og materialer. Du kan udskifte din gamle skærm eller gå i gang med en ny kreation. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til en Le Klint skærm eller andet i vores udvalg.