Det stemningsfyldte lys har været designer Nicholai Wiig Hansens udgangspunkt for udviklingen af bordlampen Night Owl. Bordlampen er uformel og ukompliceret. Den består af en kegleformet base og en stram, ovalformet skærm som ubesværet glider sammen til en enhed, hvor proportionerne er fint afbalanceret. Det organiske formsprog giver lampen et enkelt, venligt og nærmest humant udtryk. Skærmen kan indtage 4 forskellige og vinkelrette positioner, således den sorte ledning diskret kan forlade lampen i den ønskede retning. Night Owl skaber hyggelige lysrum og kan med fordel anvendes på skænken, i reolen, ved natbordet eller i vinduet.
Design: Nikolai Wiig Hansen, 2016
Lyskilde: E27 max 15W
Mål: H 23,9 x B 23,5 cm
Materiale: Sortfarvet, rustfrit stål