CREATIVE DIRECTOR
Carla sofie
Carla Sofie har sammensat en personlig favoritliste med møbler, belysning og interiør, der afspejler hendes rolige og æstetiske univers. Hun tiltrækkes af design, der føles skulpturelt og tidløst, og som tilfører et rum karakter uden at kræve opmærksomhed.
"For mig bliver et hjem personligt, når det sammensættes af genstande med sjæl, håndværk og en historie bag sig."
Derfor er hendes favoritter udvalgt med fokus på smukke materialer, organiske former og et udtryk, der holder langt ud over sæsoner og tendenser. Design man har lyst til at leve med i mange år.
