hjemme hos finn juhl

Man kan argumentere for, at Finn Juhls mest enestående værk er hans eget hjem, som man finder i Ordrup, nord for København. Huset, der i dag er en del af museet Ordrupgaard, rummer en kavalkade af facetter, der både gør besøget til en totaloplevelse, og som automatisk afføder en unik mulighed for at forstå Finn Juhls talent. Ikke blot i forhold til hans mange ikoniske møbler, som kan ses i sammenhæng i huset, men også i mødet med rummene, farverne, lyset og ikke mindst kunsten.

Finn Juhl byggede huset på Kratvænget i 1942, og frem til hans død i 1989 designede og arbejdede han kontinuerligt på indretningen af huset ned til den mindste detalje. Over årene tilføjede han desuden flere og flere af hans egne møbler til indretningen og forklarede det med; "Når jeg bygger et hus, så kan jeg ikke lide, at der er andre, der skal komme og spolere det".

Selvom Finn Juhl oprindeligt studerede til arkitekt på det Kongelige Kunstakademi, så endte han med kun at tegne en håndfuld huse og fokuserede i stedet på indretninger og ikke mindst dristige og banebrydende møbler. Finn Juhl byggede ligeledes sit eget hus på interiørets præmisser - indefra og ud. Møblerne skabte rummene og rummene skabte husets facade.

Huset består af to bygninger, der hænger sammen via en forbindelsesdel med indgang. Huset er et godt eksempel på en tid, hvor de danske arkitekter lige så langsomt begyndte at tegne huse med mere åbne planer.

Finn Juhls indretning var dynamisk, og gennem årene hvor hans portefølje af egne møbler voksede, udskiftede han interiøret i huset. I de første år havde Finn Juhl eksempelvis Windsor stole i spisestuen, men udskiftede senere disse til hans egne Egypterstole. Nogle af møblerne i huset blev også designet specifikt til huset, fx Poetsofaen, der er placeret i stuen, hvor et portræt af Hanne Wilhelm Hansen, af kunstneren Vilhelm Lundstrøm, hænger over.

Udover i Finn Juhls eget hus, kan Finn Juhls møbler ses flere steder på museet. Herunder Pelikanstolen fra 1940, som går i fornem dialog med museets moderne arkitektur. De 15 Pelikanstole som er udstillet på museet, er med inspiration fra Finn Juhls flittige brug af farver, polstret i både varme og kolde farver.

Om Finn Juhl

Finn Juhl drømte oprindeligt om at blive kunsthistoriker, men hans far ville ikke tillade, at han fik en karriere inden for kunstens verden, så Finn Juhl blev i stedet optaget på Det Kongelige Kunstakademi i København som bygningsarkitekt. Her stiftede han bekendtskab med nogle af tidens mest indflydelsesrige funktionalister, heriblandt arkitekt Vilhelm Lauritzen, der ansatte ham på sin tegnestue i 1934.⁠
⁠
Hos Vilhelm Lauritzen medvirkede Finn Juhl på store projekter som Radiohuset og Københavns Lufthavn, og arbejdet tog efterhånden så meget tid fra studierne, at han aldrig fik afsluttet sin uddannelse. Trods dette opnåede han stor anerkendelse for sit arbejde – også internationalt, hvor et af hans karrieres absolutte højdepunkter var designet af indretningen til Formynderskabsrådets sal i FN’s hovedkvarter i New York mellem 1951 og 1952. Selv omtalte han sig altid som autodidakt møbeldesigner.⁠
⁠
Modsat mange af sine kolleger tegnede Finn Juhl organiske møbler med svungne kurver, og hans ambition var at skabe møbler, der havde bevægelse og liv. Derfor ser mange af hans designs også nærmest ud, som om de er besjælede.⁠
⁠
Da Finn Juhl ikke var skolet indenfor møbeldesign, fik han proportionerne til at passe ved at måle sin egen krop og analyserede ud fra den, hvordan de individuelle dele på et møbel skulle holde på, og bære, en menneskekrop.⁠