Gode råd til udendørsbelysning


Fredag den 29. januar 2021

Husets facade og omgivelser bliver betragtet som hjemmets førstehåndsindtryk, når du byder gæster eller dig selv velkommen hjem. Derfor synes vi også, at udendørsbelysningen er et vigtigt element og bør være lige så nøje udvalgt, som når man vælger pendler over spisebordet eller lamper til læsehjørnet.


Skab den rigtige atmosfære med udendørslamper

Udendørsbelysning kan skabe et smukt lys og en god atmosfære. Udendørs vægspot fra Vipp er en enkel lampe, som findes i sort og lys grå. Vægspottet giver et godt nedadrettet lys, hvilket er ideelt på vægge langs stier eller ved hoveddøren. Dermed bruger du både lyset funktionelt til orientering ved at lede vej til hoveddøren, samtidig med at du skaber en hyggelig stemning. AJ 50 udendørs lampe fra Louis Poulsen er også et smukt bud på en væghængt lampe der desuden er velegnet til brug af bevægelsesfølere, så lampen kun lyser, når der registres bevægelse i nærheden.

Udendørsbelysning kan være med til at give en følelse af øget sikkerhed, idet du har mulighed for at se hvad der foregår udenfor vinduerne. HL 590 lygtehoved fra Fritz Hansen er et godt bud på en udendørslampe, som du kan placere ude ved indkørslen. Lygtehovedet er lavet med en ubehandlet kobberskærm og får med tiden den karakteristiske mørke glød og bliver til sidst irgrøn, som er meget smukt og unikt. Belysning ved indkørslen eller indgangen til din have giver dig mulighed for at holde øje med aktivitet deromkring og kan være med til at du føler dig mere tryg på de mørke vinteraftener eller morgener.

Vælg dine udendørs lamper efter stilen på dit hus

Når du skal ud at vælge din udendørsbelysning, bør du også tage højde for de arkitektoniske linjer. Vælg en lampe, som passer til stilen på dit hus, så førstehåndsindtrykket af dit hjem giver en æstetisk følelse af sammenhæng. Nyhavn kobber væglampe fra Louis Poulsen bliver smukkere over tid, når den får patina. Nyhavn væglampe vil passe smukt til de lidt ældre bygninger og arkitekttegnede huse.


Udover at skabe en god atmosfære og øget sikkerhed, så er udendørsbelysning også med til at gøre det nemmere at finde sikkert rundt omkring huset, hvis du skal ud med skraldet eller hunden skal luftes. 304XL væglampe fra lampe Gras har en længere arm og lyset kommer derfor længere væk fra væggen. Væglampen er designet til holdbarhed og vejrbestandighed. Den er modstandsdygtig over for regn, sne og saltvand samt ekstrem varme og kulde.


Skab hygge med transportable lamper

Du kan også skabe ekstra lys og hygge i udendørsrummet, som du kan nyde indefra i de kolde måneder med transportable lamper. Lucerna lanterne med led fra Loom Design kan placeres på terrassen om aftenen, så du kan nyde den fra stuen i varmen. Du kan bruge Candela lampen fra Astep ved dit indgangsparti, når du skal byde gæster velkommen, den kan nemt lades op med USB. PC Portable fra Hay er lavet med en vandafvisende finish, så du kan tage den med overalt. Udnyt muligheden for lade lyset skifte placering og brug som hyggebelysning når det bliver varmere i vejret og man kan nyde en kop kaffe på terrassen i de tidlige forårs måneder.

Har du brug for vejledning til køb af udendørslamper, som vil passe godt til dit hjem og dine behov, så hjælper vi gerne.

For booking af virtuelt møde kontakt os på:
Tlf.: 75 64 87 22
Mail: booking@jacobsenplus.dk

Vi glæder os til at hjælpe jer!


Indkøbskurv