Finn Juhl
En af de største danske møbeldesignere nogensinde, er uden tvivl den altid kreative og skulpturiøse Finn Juhl. Gennem hans lange karriere har han kreeret utallige klassikere, og et Finn Juhl møbel blev hurtigt et symbol på det skæve, men samtidig det ekstraordinære inden for møbeldesign. Det var en nytænkende og kreativ måde at gå til møbeldesign på, og sammen med snedkermester Niels Vodder, skabte de revolutionerende resultater indenfor arbejdet med teaktræsmøbler. Netop denne skæve og kreativ tilgang til møbeldesign, er nok en af årsagerne til, at han aldrig nåede helt på samme højde, som de mere folkekære og mindre udfordrende møbeldesignere som f.eks. Børge Mogensen og Hans Wegner.

Dog er det den dag i dag helt tydeligt, at mange af de aspekter indenfor møbeldesign, som Finn Juhl revolutionerede, stadig er at finde i mange nyere møbeldesign. Måden hvorpå han legede med vinkler, materialer, og farver, er noget som alle møbeldesignere sidenhen har brugt i sin karriere. Specielt Finn Juhl Pelikanen var et skelsættende design, og i og med den blev skabt så tidligt i hans karriere, var den også med til hurtigt at skabe opmærksomhed omkring Finn Juhls møbler. Hvis du vil læse mere omkring historien omkring denne fantastiske designer, så kan du finde mere i bunden af siden. Ellers er det bare at kigge de fantastiske Finn Juhl møbler igennem med det samme, så du kan få taget indretningen i dit hjem til nye højder.