Carl Hansen Outdoor Collection

Under Carl Hansen Outdoor Collection har vi samlet alle havemøbler fra Carl Hansen & Søn. Se de klassiske udendørsmøbler fra de mesterlige designere Børge Mogensen, Bodil Kjær og Morten Gøttler. Børge Mogensens dækstoleserie flytter det fokus på detaljen, der typisk er forbeholdt indendørsmøbler, udenfor. Serien er skabt i solidt, ubehandlet FSC®-certificeret teaktræ med det behagelige og praktiske Sunbrella tekstil. De originale design med trælameller fra 60erne og 70erne inkluderer foldestole, bænke og et bord, der oprindeligt blev udtænkt til Mogensens egen altan. Det smarte ved denne serie, er at de kan hænges på væggen efter brug og passer derfor ind, hvor pladsen måske er trængt.

Med Bodil Kjærs møbelserie er der fokus på detaljen og viderefører arven fra funktionelt design ved at forene boligens inde - og uderum i enkelt, strømlinet design udført i holdbart teaktræ. Stolenes skrå ryglæn og sæder yder særdeles høj komfort, mens armlæn og valgfri vejrbestandige og behagelige hynder giver yderligere støtte.

Cubastolen var oprindeligt en stol til indendørs brug, men nu er den også lavet til udendørs brug, udført med fladvævet reb, der giver en følelse af en støttende omfavnelse. Den opfindsomme, sammenklappelige teaktræsramme gør det let at flytte stolen fra huset til haven – uden at gå på kompromis med komfort.














Indkøbskurv